MEKOPRINT

Mekoprint producerer flex-print, EMC-afskærmning, grafiske overlays, en variation af metalemner og meget meget mere.

 

Hvordan har sælgeren fabrikken med i lommen?

Er man ordreproducerende virksomhed har man ingen produkter, man kan tage med ud til potentielle kunder – og i virkeligheden er det jo også fabrikken og de kompetencer, de mennesker har, som passer maskinerne, som er ”produktet”.

Mekoprint producerer grafiske og metalemner til B2B-markedet – og ville gerne dokumentere, hvordan produktionen foregår hos dem gennem videoer. Derfor fik de produceret en række videoer af de vigtigste maskiner i deres store maskinpark.

Mekoprints salgsafdeling har fået et nyt værktøj til at demonstrere over for kunderne, hvad Mekoprints kernekompetencer er med de film, Michael Vejdiksen fra mivmedia.dk i to omgange har produceret for os.

Idéen til projektet med at optage Mekoprints produktionsprocesser kom fra Michael Vejdiksen selv og hans professionelle sparring om virkemidlerne ved filmklip fik os overbevist om, at det ville være en god investering af videooptage den del af vores produktion, som ikke så let kan forklares med ord.

Første etape af filmprojektet bestod af optagelser fra vores to fabrikker i Støvring, hvor en række processer, der kan være svære at forklare for kunderne, kom på film. Sælgerne kunne nu tage fabrikken med ud til kunden på film og vise ham, hvad for eksempel faconætsning og rulle til rulle-serigrafitryk er. Levende billeder forklarer det meget bedre end ord alene.

Anden etape af projektet var optagelser af vores nyeste teknologi inden for metalbearbejdning – gav mere eller mindre sig selv, fordi vi nu havde opdaget, at film gør noget, som en flad brochure eller selv den flotteste salgspræsentation ikke gør: gør ting levende.

Michael Vejdiksen har mine bedste anbefalinger.

Karsten Ries

CEO i Mekoprint A/S 2013, Mekoprint

At lave filmoptagelser med Michael fra mivmedia.dk er en fryd. Hans nøjsomme overvejelser, før han sætter kamera og lys, vidner om høje ambitioner for det, han skal i gang med at filme. Hans kreativitet og vilje til at gå helt ud til kanten for at få de bedste skud er smittende. Hans evne til at sætte sig ind i og lade sig fascinere af det, der skal filmes, er imponerende. Han vil forstå det, der skal optages, før han går i gang. Fordi han elsker det, han laver.

Jeg har haft fornøjelsen af at arbejde tæt sammen med Michael om at filme vores produktionsprocesser igennem et projekt på tre måneder. Lige fra udarbejdelsen af storyboardet over filmoptagelserne til overleveringen af de færdigredigerede film er Michael totalt involveret. Han afsøger hele tiden den bedste løsning, den bedste vinkel, de flotteste detaljer af det, der skal filmes. Hans nysgerrighed og ægte indleven i projektet gør, at han lynhurtigt vinder tilliden hos dem, der skal filmes eller hjælpe til med, at optagelserne kommer i hus, så resultatet bliver det bedst mulige.

Michael har bidraget positivt med idéer til alt fra storyboard til den valgte underlægningsmusik

Tina da Silva

marketingkoordinator i Mekoprint A/S 2013

Kontakt mivmedia.dk

13 + 9 =